SommerCamp

Sommercamp - tre uger på højskole

Her er chancen for at få tre fede uger på højskole, hvor du både får faglige udfordringer, nyt netværk og en masse oplevelser. Sommercamp er en ny måde at være på højskole på. Det er intenst. Det er hårdt arbejde. Men det er først og fremmest sjovt!

Tre uger - 1500 kroner!

SommerCamp er målrettet unge med anden etnisk baggrund end dansk og er støttet af Integrationsministeriet. Det betyder, at du kun skal betale i alt 1500 kroner for kurset, hvis du har anden etnisk baggrund end dansk. Se om du er i målgruppen under faq.

Brug tre uger på at udvikle dig, forberede dig og kvalificere dig. Til studiet og til livet.

Her kan du tage på sommercamp

Rønde Højskole

  • Dansk
  • Engelsk
  • Matematik
  • Eksamensforberedelse
  • Historie
  • Samfundsfag og religionsmøde

Læs om Sommercamp Rønde

Egå Ungdomshøjskole

  • Dansk og matematik
  • Kommunikation
  • Samfundslære og historie
  • Design
  • Idræt

Læs om Sommercamp Egå

Vejle Idrætshøjskole

  • Dansk
  • Matematik
  • Kommunikation
  • Samfundsfag og historie
  • Idræt
  • Teambuilding

Læs om Sommercamp Vejle


Hvem er sommercamp for?

Tilmeld dig

Du kan tilmelde dig sommercamp ved at kontakte den højskole, du gerne vil på. Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser med tilskud til sommercamp - 90 i alt. Du er derfor ikke garanteret en plads. Efter 1. april 2012 fordeler vi pladserne blandt ansøgerne. For elever, som ikke opnår støtte, er prisen for kurset 4.500 kr. Det er ikke muligt at tilmelde sig mere end en Sommercamp om året.

Optagelseskrav

For at deltage skal du kunne forstå og tale dansk. Du skal være indstillet på at deltage i al undervisning og aktiviteter med engangement og godt humør.